K-kuld uge for uge

 

 

DK Lindvig

 

 

 

Norske Skovkatte

Norwegian forest cats

 

Her er nogle små fortællinger om killingerne.

Jeg vil forsøge at opdatere hver anden uge.

Uge 6

Tju-hej hvor det går.

Efter uge 5 blev kravlegården fjernet, og killingerne har nu hele værelset at boltre sig på. Hold nu op hvor kom der gang i de små poter. De løb konstant rundt den første time. Der blev øvet i fangeleg, sidelæns hop og hop med skrutryg. Det var simpelthen så sjovt at se på.

 

De spiser alt hvad der bliver serveret. Creme fraiche med torskerogn el. pastauriseret æggeblomme er stadig et hit, men det samme er vådkost. Uanset hvilken type el. form for vådkost, så spiser de med velbehag. Felina får noget specialfoder (vådkost) for at holde hende i den bedste konditon, og det er også meget populært hos killingerne. Derfor bliver Felinas vådkost serveret i højden, hvor killingerne ikke kan nå det.

 

Siden de var omkring 2 uger gamle har vi vænnet dem til at blive redt med en kam. Det synes de er vældig dejligt. Når jeg tager kammen frem kommer de hen til mig, helt af sig selv, og vil redes. De elsker at være tæt på os. Og med tæt mener jeg TÆT. AT sidde på gulvet = at have mindst 2 killinger kravlende rund på sig ad gangen. Den anden aften havde jeg sågar pludselig en killing siddende på mit hovede. Det var Kalimba, der lige skulle prøve det.

 

Et lille kradsetræ er blevet sat op i værelset. Dels for at vænne killingerne til at hvæsse kløer på et kradsetræ; dels for at de kan komme lidt i højden. Der er en lille hule under kradsetræet, og den er meget populær at liggeat sove i.

 

Der står et gulv-til-loft-kradsetræ i killingeværelset, men det har de ikke adgang til endnu. Vi starter lige i det små med et lille kradsetræ, og når de er blevet lidt større, så får de lov til at klartre op i det store kradsetræ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En lille kurvfuld dejligheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Umiddelbart kan man tro, det er let at tage sådan et billede ...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

... men sandheden er, at der hersker "kaos" og uorden på ret så mange billeder.

 

Det kræver både øvelse, hurtige reflekser og et godt kamera for at tage det gode billede. En vis portion tåmodighed er ikke at kimse af, for killinger sidder ikke stille ret længe ad gangen. Sidst men ikke mindst, så er det også tilladt at være heldig en gang imellem og fange kattene i det helt rigtige øjeblik ;-)

Uge 4

Da killingerne blev 2 uger, flyttede de fra soveværelset på 1. salen ned på killingeværelset i stueetagen. Både Felina og killingerne tog flytningen med ophøjet ro. De fleste af vores andre katte har været inde og besøge den lille familie. Vores kastrater synes generelt at killinger er "farlige" eller blot uinteressante. De er mere interesseret i det lækre killingefoder, som der serveres i kravlegården. De fertile hunkatte har et helt andet syn på killingerne. De synes de er vældig spændende, hopper gerne ind til killingerne, snuser til dem og vasker dem lidt. Det er vældig sødt og en stor del af socialiseringen af killingerne.

 

3 uger gamle blev killingerne introduceret til fast føde. Vi starter gerne op med lun creme fraiche med lidt torskerogn i. Det sviner lidt de første par dage. De forstår ikke helt konceptet med at spise af en tallerken, og kan finde på at stikke deres små poter op i maden. Creme fraiche sætter små hvide poteaftryk på trægulvet, kan jeg hilse at sige, så det er godt lige at være med på sidelinjen og tørre de små poter med en vådserviet. Når de er dus med at spise fast føde udvider vi til vådkost. Der er også sat killingetørkost ind i kravlegården, vand og selvfølgelig en kattebakke. Det overrasker mig hver gang, hvor hurtigt killinger lærer at bruge en kattebakke. Vi fylder altid havregryn i bakken de første par uger, fordi killinger slikker og smager på ALT. De smagte også på havregrynene, men vidste instinktivt at noget "blødt" var fint at grave i, og når man har gravet, så skal man tisse. Alle har opdaget fidusen og der har ikke været et eneste uheld på gulv eller tæppe.

 

Lidt før de blev 3 uger, havde de alle fået så meget styrke i deres ben, at de begyndte at gå rundt. Først inde i fødekassen, men snart blev interessen for verdenen udenfor fødekassen for stor, og så blev der lukket op, så de kunne komme lidt ud. Uha, den store verden var alligevel liiiidt farlig. De tog nogle spæde skridt, men vendte hurtigt tilbage til det velkendte = fødekassen og mor Felina. Få dage efter var de helt trygge ved at komme ud af fødekassen, og så fik de travlt med at undersøge de nye omgivelser. Fra da af går det stærkt. Hver dag kan de noget nyt, løbe fx. drikke vand af vandskålen, kravle op på puden der ligger i kravlegården osv.

 

Det er også i 3 ugers alderen at de begynder at lege med hinanden. Det ser enormt kært ud, når de leger og tumler rundt. Killingerne er allerede meget "sociale". Lige så snart de ser eller hører os, så kommer de pilende hen mod os. De kravler rundt på os og nyder at blive taget op og blive nusset. Små killingekløer er meget spidse og skarpe. Da killingerne gerne vil op, op, op er det nu slut med at gå i shorts, for det får man kradsmærker på benene af (kan jeg hilse at sige). Når vi sidder i kravlegården er det meget praktisk at have lange bukser på, for killingerne synes vi er det allerbedste "klatretræ".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan her ser en helt almindelig hverdag ud i kravlegården.

På billeder ligger de og hygger hos deres mor, men ellers piler de rund og leger.

 

Hvis du undrer dig over, hvad plastikkassen bruges til, så er her en forklaring:

Nederst i kassen foran har vi lavet et hul. Hullet er er stort nok til at killingerne kan komme igennnem, men så lille, at de voksne katte ikke kan komme derind. I kassen står en skål med killingegørkost, og der er selvfølgelig boret masser af lufthuller i låget. Inden længe åbner vi døren indtil killingeværelset, og så kan de voksne katte komme og gå som det passer dem (lige pt. er de på overvåget besøg). Som jeg skrev, så er de voksne katte meget interesseret i killingefoderet, og ville i løbet af ingen tid "støvsuge" skålene for foderpiller. Derfor vænner vi langsom killingerne til, at de altid kan spise tørkost ad libitum i kassen.

 

Når de er flyttet i killingeværelset, så introduceres de langsomt til hverdagens lyde. Jeg støvsuger dagligt hos dem, og det er de allerede helt fortrolige med. Hver morgen føntørrer jeg mit hår jeg mit hår på killigenværelset, så den lyd kender de også. Sidst men ikke mindst så er der en radio sat op. Der er en timer på, og så spilles der musik 4 gange i løbet af dagen, 1 time ad gangen.

Uge 1

Felina er en fantastisk mor. Det første døgn veg hun ikke fra fødekassen. Hun lå troligt på sin plads i fødekassen og lod de små die. Som en anden prinsesse fik hun serveret mad og drikke i fødekassen for hun forlod den end ikke for at spise.

Når jeg nærmede mig, rejste hun sig halvt op, og lagde beskyttende en forpote hen over killingerne. Hvilket moderinstinkt !! Der er mælk i overflod, og de små sutter lystigt lystigt.

 

På dag 2 tillod Felina sig at forlade fødekassen, men kun lige for at spise, drikke vand eller gå på kattebakken.

 

Hos min gode veninde Rikke Thingholm Hansen, der har opdrættet DK DeliCat, var der få dage forinden kommet et kuld, hvor der kun var en killing. Vi besluttede derfor at "hjælpe" Rikke og hendes killing, ved at lade en af vores killinger flytte ind hos mormis Marie og hendes skønneste tortiepige. Felina har ikke reageret på, at vi har flyttet en af hendes killinger, og hos Rikke tog Marie imod vores lille "Kombardo", som den lille fyr hedder, med åbne arme/poter og mælkebar.

Det er første gang vi prøver at udstationere en killing, og det er bestemt ikke noget man bare gør. Der ligger mange tanker, overvejelser og følelser bag. Vi kan følge Kombardo på tætteste hold, og det er en fornøjelse at se, hvordan de to killinger har

stor glæde af hinanden. Det er nu engang mere hyggeligt at putte med en artsfælle end en lille bamse, og senere kan de to lege og tumle sammen.

 

Her hos os begyndte Felina på 4. dagen at forlade fødekassen og komme hen til mig for at blive nusset. Alle dage er hun selvfølgelig blevet nusset og rost mens hun lå hos killingerne, men det var interessant at se, hvor stort et moderinstinkt hun havde og stadig har.

 

Fra og med 5. dagen tillod hun sig at tilbringe lidt mere tid udenfor fødekassen, og lå nu også lidt på gulvet. Hun havde brug for at blive kølet lidt af, for der er varmt i fødekassen og det er varmt at være nybagt mor.

 

8 dage gamle begyndte killingerne at åbne deres øjne. Killinger er født både blinde og døve. Kun deres veludviklede lugtesans guider dem hem til deres mors dievorter, og hver killing har sin egen og foretrukne dievorte. De kan kende den på duften.

De registrerer også fremmede dufte, og kan finde på at hvæse, når vi tager dem op (fx. for at blive vejet). Vi hører dem også spinde, når de veltilpas ligger og dier, så jo de kan det hele ... hvæse og spinde ... og det kun få dage gamle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det emmer af hygge og trivsel

 

 

 

Fødslen

 

Som en rettesnor siger man, at katte går drægtige i ca. 63 dage. Felinas fødte på dag 65.

Mine hunkatte bliver meget "morsyg" den sidste uges tid op til fødslen. Felina valgte, at hun ville være i soveværelset på vores 1. sal, og der tilbragte hun de sidste uger op til fødslen. Hun var selvfølgelig også nede og sammen med de andre katte samt i haven, men hun søgte hurtigt tilbage mod døren til 1. salen. Hver aften puttede hun tæt ved siden af mig, og jeg kunne føle hvordan killingerne puflede rundt i maven på hende. Længe kunne jeg ligge og bare betragte hende ... se hvordan hun havde små træk i sine bagben (ligesom små plukveer), sukkede dybt og vendte sig lidt, så hun lå mere bekvemt. Hun nød at få nusset sin runde mave, at have min håndflade liggende på sin mave eller bare at ligge ved siden af mig med sin pote på min arm.

 

Fredag d. 11. august begyndte hun at skrabe under min seng. Klokken var ca. 13. Jeg kaldte hende ud fra sengen og viste hende over i fødekassen. Her lagde hun sig lidt, men var hurtigt ude af kassen igen. Kl. 15 var hun igen aktiv under min seng og jeg kaldte hende igen ud og viste hende over i fødekassen. Her begyndte hun at vaske sig meget (pels og dievorter) og ville gerne vaske sig bagi, men det var ikke muligt for hende pga. maven. I stedet for vælger hun at poterne på hendes bagben skulle vaskes ... og det bliver de til den store guldmedalje. Hun må bestemt have haft vestfyns reneste "fødder" ved fødslen.

 

Kl. 17 begynder vandet at sive og små 20 min. senere kom den første presseve. Efter 2 min komm næste presseve og sådan gik det den næste times tid. Så tog veerne til = der kom 5-6 stykker i rap, og en bobbel kom til syne. Som altid

kommer boblen til syne og forsvinder i takt med veen. Boblen er en fosterhinde med fostervand og en killing i.

 

Kl. 18:40 bliver den første killing født og den sidste kommer 20:45.

Felina og Tony berigede os med 5 smukke, sunde og livlige killinger.

 

 

 

 

 

Copyright © DK Lindvig

All rights reserved